Efter sin forrygende opvisning på Frederiksberg Allé, der mundede ud i den første sejr, siden han nøjagtig en måned og fire dage inden kunne strække armene jublende i vejret på Champs-Élysées som vinder af den afsluttende Tour de France-etape for fjerde år i træk, er den britiske verdensmester Mark Cavendish i aften klar til at fortsætte sine udfoldelser på den danske asfalt.
LÆS OGSÅ Cavendish vinder på Frederiksberg Allé
Det bliver dog under noget mere afslappede former end i Post Danmark Rundt, hvor spurtkanonen fra Isle of Man lige netop nåede at få fyret sin eksplosive finish af efter flere forgæves forsøg.
Samler penge ind til et godt formål
Brian Holm, tidligere chef for og stadig nær ven med Mark Cavendish, har nemlig formået den 27-årige verdensstjerne til at kaste glans over Tour de Charlottenlund, der med Jægersborg Allé som udgangspunkt traditionelt følger i kølvandet på den nationale rundtur.
Vinderen sendte Cavendish en venlig tanke Arrangementet, der oprindelig 'kun' var et gadeløb for eliten, har udviklet sig til også at omfatte en kappestrid for kendisser, og det har bl.a. til formål at indsamle penge til PACT-foreningen (Physical Activity after Cancer Treatment), som Brian Holm er protektor for. Pengene går til fysiske aktiviteter for kræftoverlevere




























