Med en markant ændring af taktikken forsøgte Team Saxo Bank-Tinkoff Bank for anden dag i træk at få ram på indehaveren af den røde førertrøje i Vuelta a Espana Joaquim Rodriguez (Katusha). Men heller ikke på den 186,5 km lange 15, etape fra La Robla til Lagos de Covadonga udløstes det ønskede resultat trods en ny forrygende flot indsats af Bjarne Riis’ tropper. Sparede kræfterne til finalestigningen I modsætning til i går, da det danske mandskab kontrollerede stort set hele etapen, sparedes kræfterne til den 13,5 km lange finalestigning, og efter at Daniel Navarro, Jesus Hernandez og Rafal Majka med kraftfulde forceringer havde splittet førergruppen, tog kaptajnen Alberto Contador selv over. Igen og igen forsøgte den 29-årige spanier at sætte landsmanden af, men Rodriguez dokumenterede endnu engang, at han er i forrygende form, ligesom den tredje spanier i topstriden Alejandro Valverde (Movistar) var i stand til at følge trop. 26-årig spanier vandt etapen Uanset om Contador fik et anseligt hul, formåede Katusha-kaptajnen efter at have sundet sig støt og roligt at kæmpe sig op til rivalen, og dermed sluttede også den anden af de to store bjergetaper, uden at der rokkedes ved Rodriguez’ position. Denne indædte dyst udspillede sig en rum tid efter, at den 26-årige spanier Antonio Piedra (Caja Rural) jublende havde krydset målstregen som etapevinder. Hovedpersonerne sluttede 9.25 minutter bagude Piedra angreb på den sidste klatretur og lagde sine tidligere følgesvende i dagens lange udbrud klart bag sig. Som de nærmeste fulgte landsmanden Ruben Perez (Euskaltel) og franskmanden Lloyd Mondory (Ag2r) 2.02 minutter senere, men på det tidspunkt var søgelyset længst rettet mod hovedpersonerne i det samlede klassement, selv om de slutteligt havnede 9.25 minutter bagude med Valverde som nr. 11 og Rodriguez og Contador umiddelbart efter. Under alle omstændigheder har den tilbagevendte Contador formået at tilføre Vueltaen en spændingsdimension, som til en vis grad savnedes i årets Tour de France, hvor Bradley Wiggins med sit Sky-mandskab dominerede begivenhederne uden for alvor at blive udsat for modstand. Vil kæmpe til den sidste meter På de spanske landeveje nægter Contador at affinde sig med, at Rodriguez skulle være den bedste, og den kompromisløst offensive indstilling, Bjarne Riis’ superstjerne lægger for dagen, har nu to etaper i træk sørget for storslået underholdning. Og der er langt fra udsigt til, at det sidste akt i det medrivende skuespil er suset hen over scenen. »Jeg bliver ved med at kæmpe til den sidste meter. Jeg anerkender fuldt ud, at Joaquim Rodriguez er i forrygende form, og at han bliver vanskelig at slå. Men det er bestemt ikke det samme, som at jeg har opgivet«, fastslår Alberto Contador. Contador knækkede Froome Med sine konstante temposkift satte Contador sandsynligvis årets nr. 2 i Tour de France englænderen Chris Froome (Sky) ud af spillet i kampen om de endelige topplaceringer. Bistået af sine to colombianske holdkammerater Sergio Henao og Rigoberto Uran fightede Froome for at følge Contador, Rodriguez og Valverde. Det lykkedes imidlertid ikke, og englænderen dumpede ned på den samlede fjerdeplads 2.16 minutter efter Rodriguez. Rodriguez er fortsat 22 sekunder foran Contador, ligesom afstanden på 1.41 minut til Valverde ikke har ændret sig.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Politiken mener: Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.