Både sørgmodige minder og aktuel bitterhed blandedes i den selvfølgelige begejstring, vinderen af dagens Vuelta a Espana etape fra Aguilar de Campoo til Valladalid, italieneren Daniele Bennati (RadioShack-Nissan), gav udtryk for efter at være suset over stregen få millimeter foran englænderen Ben Swift (Sky). »Det er helt uundgåeligt for mig at blive trist i sindet, når jeg står her som sejrherre og tænker på at min gode ven Wouter Weylandt jublede på nøjagtigt det samme sted for fire år siden«, sagde Bennati i sejrsinterviewet umiddelbart efter målpassagen med henvisning til sin belgiske holdkammerat, der blev dræbt ved et styrt under sidste års Giro d’Italia. Weylandt sejrede foran Breschel i 2008 I 2008 var Weylandt først over stregen på 17. etape i Valladolid tæt fulgt af danske Matti Breschel (Rabobank), og midt i sin personlige glæde havde den yderst sympatiske italiener ikke glemt fortiden, men sendte, mens han talte, en vinkende hilsen ud til Weylandts efterladte. Daniele Bennati, der er meldt på vej til Team Saxo Bank-Tinkoff Bank i den kommende sæson, uden at det dog er endeligt bekræftet, kastede i en sidste kraftanstrengelse cyklen fremad mod målstregen, Swift gjorde nøjagtigt det samme, men den meget tætte afgørelse fald altså ud til italienerens fordel. Skuffet over VM-forbigåelse Ovennævnte bitterhed skyldes, at Bennati føler sig groft forbigået til VM i Holland om et par uger, hvor han ikke er blandt de 15 forhåndsudtagne i den bruttotrup, som den italienske landsholdsansvarlige, den tidligere VM- og OL-guldvinder Paolo Bettini, har offentliggjort. »Bettini mener ikke, at ruten i Holland passer til mig, men det er noget sludder. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg er åbenbart ikke i kridthuset hos Bettini, og jeg synes, det er uretfærdigt. Jeg troede virkelig jeg havde chancen. Ikke mindst fordi så mange af mine landsmænd er udelukket fra at deltage, efter at forbundet har bestemt, at ingen der har været impliceret i en dopingsag kan udtages til landsholdet.«. Første sejr i denne sæson Det var Bennatis første sejr i denne sæson, efter at han flere gange har været tæt på. »Jeg har været gennem et vanskeligt år, hvor ikke ret meget er lykkedes«, konstaterer Bennati, der hører til den eksklusive kreds af ryttere, der har vundet etaper i alle de tre store rundture. »Jeg kom her til Vueltaen efter at have været plaget af sygdom, så jeg var ikke i min bedste form. Alligevel gav jeg ikke op, og i dag nåede jeg så endelig helt til tops, men det var bestemt ikke let. De foregående meget hårde etaper sad i benene, og der blev kørt i et enormt tempo, så jeg synes, at de omstændigheder øger værdien af min sejr«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Er det en joke?
-
Professor: Det ligner forberedelse til dommedag
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
Elisabet Svane: Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























