Contador satser højt mod en stribe eksperter

x-faktor. Alberto Contador skal op mod en række eksperter på dagens VM-enkeltstart i Holland.
x-faktor. Alberto Contador skal op mod en række eksperter på dagens VM-enkeltstart i Holland.
Lyt til artiklen

Uden nogensinde at have forsøgt sig på en enkeltstart ved verdensmesterskaberne suser den spanske superstjerne, der til daglig er i dansk tjeneste, Alberto Contador, ind blandt favoritterne, når dysten om de globale medaljer i eftermiddag afvikles på landevejene mellem Heerlen og Valkenburg i det sydøstlige hjørne af Holland. At den 29-årige nylige Vuelta a Espana triumfator har officiel status som aspirant til en topplacering, fremgår af, at han starter næstsidst og kun har den forsvarende mester, tyskeren Tony Martin, bag sig. Gælder om at fokusere på egen indsats »Det er en klar fordel, at jeg undervejs kan få melding om alle konkurrenters mellemtider bortset fra Tony Martins«, fastslår Alberto Contador. »Dog skal der ikke lægges alt for stor vægt på disse oplysninger, for ruten er så krævende, at der er risiko for at gå markant ned mod slutningen. Derfor gælder det mere end nogensinde om at være fuldstændig fokuseret på sin egen indsats«.

Har slappet af efter Vueltaen Selv om Alberto Contador i karrieren har fyret flere fremragende enkeltstarter af, har det stort set altid handlet om styrkeprøver som led i et etapeløb, og spanieren erkender blankt, at dagens udfordring ligger i et forholdsvis uudforsket område for hans vedkommende. »Det er uvant for mig at køre denne disciplin udenfor etapeløbene, så det er da med til at øge usikkerheden om, hvor jeg egentlig står. Også fordi der er så mange eksperter med i konkurrencen«, siger Contador.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her