Endnu har den tidligere verdensmester og OL-sølvvinder på bane Michael Mørkøv (Team Saxo Bank-Tinkoff Bank) sin første sejr i et løb på landevejens internationale terminsliste til gode. Men hvis den 27-årige dansker i de kommende tre sæsoner, hvor han er sikret fast job hos Bjarne Riis, formår at videreføre karrieren med den angrebsiver, han har stillet til skue i år, burde anstrengelserne allerede i 2013 føre til en position øverst på podiet. Fortjent italiensk gevinst Atter i dag var Mørkøv i en meget lang periode en af de fremtrædende skikkelser i den 106. udgave af den 235,5 km lange franske klassiker Paris-Tours, og det kan uden den mindste overdrivelse konstateres, at han døde i glans og med støvlerne på. Men også, da facit gjordes op, at det var italieneren Marco Marcato (Vacansoleil), der fortjent kunne sole sig i hyldesten, mens Mørkøv rullede over målstregen på den berømte Avenue de Grammont i den midtfranske provinsby som nr. 89 blandt de 147 fuldførende med et minus på 2.14 minutter. 11 ryttere i langt udbrud Mørkøvs erobring af en af hovedrollerne indledtes kort efter starten i Chateauneuf en Thymerais, da han sammen med blandt andre sin hollandske holdkammerat Karsten Kroon og de franske Omega Pharma-Quick Step profiler Sylvain Chavanel og Jérôme Pineau kæmpede sig med i det 11-mandsudbrud, som prægede det meste af løbet. Forspringet blev dog aldrig tilstrækkeligt stort til, at der for alvor skabtes tro på, at det kunne føre til succes. Men håbet bevaredes i mere end 200 km, og Michael Mørkøv var den sidste, der overgav sig, idet han først blev hentet med 18 km tilbage. Belgier protesterede over vinderens spurt Umiddelbart efter skilte ni ryttere sig ud i front, og blandt disse var det hollænderen Niki Terpstra (Omega Pharma-Quick Step), der lagde op til den definitive udskilning, da der manglede syv km. Marco Marcato og belgieren Laurens De Vreese (Topsport Vlaanderen) var de eneste, der formåede at følge med Terpstra, og da denne ikke var tilstrækkelig eksplosiv på de sidste meter, udviklede kampen om sejren sig til en italiensk-belgisk duel. Den 24-årige De Vreese, der for første gang var fremme i rampelyset på så højt niveau, beklagede sig bagefter over, at Marcato ikke havde holdt sin bane i spurten, men det førte ikke til nogen form for indskriden fra juryens side. Degenkolb kæmpede forgæves Bagude havde den tyske sprinter og en af sæsonens mest vindende ryttere John Degenkolb (Argos-Shimano) på egen hånd optaget forfølgelsen i det stærkt splittede felt, men han måtte ligesom ved VM nøjes med fjerdepladsen, idet han sluttede seks sekunder efter de tre forreste. Dermed kunne det ligesom sidste år slås fast, at holdene med de skrappe sprintere ikke formåede at kontrollere begivenhederne, selv om de undervejs havde slidt ihærdigt for, at deres skrappe afsluttere skulle komme til orde i finalen. Karrierens ubetinget største triumf For Marco Marcato, der siden 2009 har været i tjeneste på det hollandske mandskab, var det karrierens ubetinget største jubelstund, der oprandt i det centrale Frankrig. Italieneren begyndte som professionel i 2005 på Androni Gioccattoli og noteredes i de første to sæsoner for en etapesejr i Slovenien Rundt og en i det mexicanske Vuelta Chihuahua. I 2007 skiftede Marcato til LPR og vandt en etape i Irland Rundt. Derefter gik turen til Collstrop i Belgien og altså videre til Vacansoleil, men først i 2011 stod han atter øverst på podiet, da han slog til i Tour de Vendée.