For få dage siden meddelte det kasakhiske WorldTour mandskab Astana, der i den kommende sæson har danske Jakob Fuglsang i en prædestineret rolle som sin Tour de France trumf, at det havde suspenderet den 32-årige Andrey Kashechkin. Men bandlysningen kom ikke til at vare ret længe, for i dag bekendtgjorde storholdets ledelse, at den tidligere dopingsynder atter er inde i varmen, samt at han får sin sæsondebut i WorldTour premieren Tour Down Under 22. januar. Nægtede at acceptere interne retningslinjer Detaljerne omkring uoverensstemmelserne er ikke nærmere beskrevet, ud over at Astana i første omgang tilkendegav, at Kashechekin nægtede at underskrive et dokument, der præciserer det interne regelsæt, som mandskabet opererer ud fra. Efter at have overvejet situationen er den rutinerede pedalatlet åbenbart kommet på andre tanker og har nu sat sit navn på den pågældende erklæring, som utvivlsomt rummer klart definerede retningslinjer om holdets standpunkter i antidopingspørgsmålet. Vil undgå uheldig opmærksomhed For Astana vil det være alt andet end ønskeligt at tiltrække sig uheldig opmærksomhed i den sammenhæng, fordi holdet for kort tid siden søgte optagelse i sammenslutningen MPCC, der i adskillige år anført af franske firmahold og med manageren for Ag2r Roger Legeay som præsident har arbejdet for en mere troværdig cykelsport. MPCC har på det seneste udviklet sig til en særdeles attraktiv organisation – ikke mindst efter at Tour de France-arrangørerne slog fast, at kun hold, der er medlem af MPCC, vil komme i betragtning til wildcard. Siden har talrige af Tour-folkenes kolleger valgt at følge samme fremgangsmåde. Fældet under ferie i Tyrkiet Kashechkin kom i alvorligt konflikt med antidopingreglerne, da han under et ferieophold i Tyrkiet i august 2007 blev opsøgt af dopingkontrollanter fra den internationale cykelunion, UCI. Testen afslørede, at kasakheren havde gjort sig skyldig i bloddoping, og efter en meget langvarig sagsbehandling blev han i december 2008 idømt to års karantæne med tilbagevirkende kraft, så straffen var afsonet 7. august 2009. Kasheckin affæren kom som en hård belastning for et i forvejen stærkt plaget Astana, der i 2007 blev smidt ud af Tour de France, efter at stjernen Alexandre Vinokourov var afsløret som EPO-misbruger. Fik job hos Lampre efter karantænen Mens Vinokourov efter nogle måneders venten atter fik job hos Astana, da hans karantæne var udløbet, måtte Kashechkin en tur over italienske Lampre, inden han fra 2011 var tilbage på lønningslisten hos hjemlandets firmamandskab. Kashechkin har efter sit comeback aldrig oplevet tilnærmelsesvis samme succes som Vinokourov, der som bekendt er regerende olympisk mester og nu indtager posten som Astanas førstemand på ledelsesfronten.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Wegovy, jeg slår op
-
Populær ferieø er gået fra et spirituelt Shangri-la til en skraldefyldt turistmagnet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
»Nu er vi sparket tilbage til start«: Yderst effektivt våben mod SMS-svindel bliver stoppet
-
Så lad dem dog tale ud, DR!
-
»Helt kuk-kuk«, siger S-ordfører om Vanopslaghs post med heilende tyskere
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























