For Danmarks Cykle Unions sportschef Lars Bonde, der styrer et af nationens syv verdensklasseforbund - ifølge Team Danmark - og blandt andre opererer med landets mest hædrede idrætsudøver i 2012, den olympiske guldvinder Lasse Norman, fremkaldte Lance Armstrongs bekendelser overfor Oprah Winfrey blandede følelser. »Det bekymrer mig, at interviewet overhovedet ikke bragte nogen afsløringer omkring det setup, som var med til at hjælpe Armstrong med at foretage alle lovovertrædelserne«, siger Lars Bonde, der sad oppe og fulgte med i, hvad den 41-årige amerikaner havde at sige. Håber på en skræmmeeffekt »Samtidig håber jeg dog på, at tilståelsen kan have en skræmmeeffekt. Uanset, hvor stor du er, risikerer du altså at blive fældet på et eller andet tidspunkt«. Lans Bonde kunne som mange andre godt have ønsket sig, at Armstrong var gået i detaljer omkring, hvordan ulovlighederne kunne gennemføres. »Det er fint nok, at amerikaneren nu har indrømmet, at han har overtrådt reglerne, men det var jo ligesom det, alle havde regnet med. Jeg havde meget gerne set, at Armstrong havde sat navne på dem, der bistod ham«, fastslår Lars Bonde. Antidopingorganisation skal stå for afsløringer »Jeg er nemlig alvorligt bange for, at flere af dem stadig i allerhøjeste grad fungerer i cykelsporten. Når jeg kommer rundt omkring, støder jeg i hvert fald på personer, som ikke har det bedste ry i denne sammenhæng«. »De er jo ikke stoppet samtidig med Armstrong, og dem kunne han have bidraget til at fjerne. Det valgte han så ikke at gøre, og det er efter min mening ærgerligt«. »Hvis der skal ske noget yderligere i den retning, er det måske den amerikanske antidopingorganisation, Usada, som fældede Armstrong, der skal stå for det«. Næppe afsløringer i opfølgningen »Nu kommer der ganske vist en opfølgning på den første del af interviewet med Oprah Winfrey, men når Armstrong ret hurtigt i samtalen tilkendegav, at han ikke har tænkt sig at pege på bestemte personer, forekommer det nok heller ikke i den sidste del af samtalen«. »Den spiller nok i højere grad på Armstrongs følelser og hvilke konsekvenser, hans handlinger har haft for familien«, vurderer Lars Bonde.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun afslog Musks tilbud om 265 millioner kroner i bytte for sin tavshed: Hun afslog Musks tilbud om 265 millioner kroner i bytte for sin tavshed
-
»Det er rent tidsfordriv«. Alligevel er mange teenagepiger afhængige
-
Forfatter mener det alvorligt: Hun vil have verden lavet om
-
I nat rullede demokraterne en af de helt store kanoner frem – og han lagde ikke fingre imellem
-
Tidligere tysk vicekansler: »Så vidt jeg kan se, har Danmark intet givet, og Grønland har intet givet«
-
Serbiens stærke mand erkender nederlag til studenter uden leder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Få de bedste historier i indbakken
Vi har nyhedsbreve om alt lige fra klassisk musik til chefredaktørens anbefalinger.
Leder af Anders Jerichow
Debatindlæg af Asger Gotved
Klumme af Christian Jensen