Efter en lang og sej trængselsperiode præget af sygdom og derfor også manglende resultater fik en verdens ypperste professionelle cykelryttere gennem det seneste tiår, den norske eksverdensmester Thor Hushovd (BMC), i dag atter lejlighed til at juble. Det skete, da han susede først over stregen i den gruppe på 87 ryttere, der nåede samlet til mål på den 152 km lange 1. etape i Tour du Haut-Var fra Le Cannet des Maures til La Croix Valmer ved Middelhavet med hollænderen Tom Jelte Slagter (Blanco) og franskmanden Arthur Vichot (FDJ) som de nærmeste rivaler. Første sejr i 517 dage Det var første gang i 517 dage, den 35-årige nordmand optrådte i vinderrollen, og han understregede dermed, at han er tilbage ved fuld styrke oven på et miserabelt 2012. Hushoved skiftede efter 2011 fra Garmin til den amerikanske konkurrent BMC, men i det første år hos sin ny arbejdsgiver formåede nordmanden aldrig at bevise, at han var pengene værd. Han var ude af stand til at hævde sig i forårsklassikerne, som ellers er hans speciale, og han måtte udgå allerede på 6. etape af Giro d’Italia. Måtte droppe Tour de France Det viste sig, at han var blevet ramt af en virusinfektion, som betød, at han aldrig blev klar til Tour de France, og hans forsøg på at gøre comeback i Polen Rundt mislykkedes. Da han efter cirka et halvt års konkurrencepause vendte tilbage i det argentinske Tour de San Luis i januar, var der tale om sejt slid, og han måtte opgive på 6. etape. Opmuntringerne lod vente på sig, men Hushovd fortsatte det hårde arbejde i Tour Méditerranéen, som han fuldførte, og nu har han så fået den første belønning. Team Saxo-Tinkoff håber på Chris Anker og Roche Nordmanden er dog efter alt at dømme uden chance for at holde fast i topplaceringen på morgendagens 207 km lange sidste etape med start og mål i Draguignan. Her bydes på flere skrappe stigninger, og det får Team Saxo-Tinkoffs sportsdirektør Dan Frost til at håbe på et flot facit for det danske mandskab, efter at ireren Nicolas Roche og Chris Anker Sørensen i dag blev henholdsvis nr. 8 og 28 i samme tid som Hushovd. »Vi skulle gerne havde både Nicolas og Chris med i finalen i morgen«, siger Dan Frost. »Den kommende etape er meget mere krævende end den i dag, og jeg synes, vi har sikret os et lovende udgangspunkt«. Sprinter også med hjem i hovedfeltet Foruden Roche og Sørensen havde Team Saxo-Tinkoff også den australske sprinter Jonathan Cantwell med hjem i hovedfeltet, men han kan ikke tillægges store muligheder i morgen. De øvrige på det danske hold opnåede følgende placeringer: 88. Christopher Juul-Jensen 1.10 minut, 94. Jevgenij Petrov 1.34, 101. Michael Rogers 1.34 og 122. Roman Kreuziger 8.16. I alt fuldførte 148 ryttere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Nyuddannet lærer: Jeg er allerede på vej ud af folkeskolen efter ét år
-
Snigskytteturisme: Tog velhavende italienere til Bosnien for at skyde på mennesker?
-
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























