Efter uventede triumfer til Team Saxo-Tinkoffs tjekke Roman Kreuizger i Amstel Gold Race og den klatrebegavede spanske hjælper for den vante Katusha-kaptajn Joaquim Rodriguez, Daniel Moreno, i Flèche Wallonne, kunne man fristes til at sige alle gode gange tre, når klassikerugen i Ardennerne i dag rundes af med Liège-Bastogne-Liège.
Det vil i givet fald blive endnu en kostbar affære for diverse bookmakere, eftersom både Kreuziger og Moreno gav trecifrede odds.




























