Så er der atter blevet rusket gevaldigt op i de verbale stridigheder mellem den internationale cykelunion, UCI, og den amerikanske antidopingorganisation, Usada, i kølvandet på Lance Armstrong-affæren. Chefen for Usada, Travis Tygart, benyttede sin deltagelse i en fransk senatshøring om doping til at rette skytset mod UCI, og unionen har ikke været sen til at fyre tilbage. Tygart bebrejdede i kraftige vendinger UCI for ikke at have foretaget sig noget effektivt, siden den amerikanske stjerne på basis af en rapport fra Usada blev udelukket på livstid, og undrede sig kraftigt over, at UCI bl.a. har nedlagt den uafhængige kommission, der skulle undersøge unionens egen indblanding i Armstrong-sagen. Usada og Wada nægtede at samarbejde Men Tygarts udtalelser har fået sindene i kog i UCI’s hovedkvarter i Schweiz, og i går udsendtes en pressemeddelelse, der tydeligt afslører, at parterne langt fra er enige om, hvad der er sket i de forløbne måneder. »Det skal ikke glemmes, at den eneste grund til, at den uafhængige kommission blev nedlagt var, at Usada og Wada nægtede at samarbejde med den«, hedder det bl.a. i erklæringen fra UCI. »På den baggrund havde vi ingen anden udvej end at droppe initiativet. Det tjente intet formål at fortsætte, når disse to organisationer ikke ville medvirke«. Ville næppe have egen afmagt stillet til skue »Årsagen til det kan formodes at være, at de frygtede, at deres egen afmagt ville blive stillet til skue«. »Når det kommer til stykket, testede også Usada og Wada jo Armstrong i mange år uden at kunne fange ham. Det var først via adgangen til dokumenterne fra den statslige, amerikanske undersøgelse, som havde været i gang, at Usada sikrede sig beviser for Armstrongs doping«. »Intet forsøg fra Tygarts side på at omskrive historien kan ændre den kendsgerning, at Usada ikke formåede at fælde Armstrong i de 49 kontroller, organisationen gennemførte mod ham i hele hans karriere«. UCI testede Armstrong 189 gange »Til sammenligning kan det nævnes, at UCI testede Armstrong i alt 189 gange«, fremhæver UCI, der ligeledes understreger, at det i bund og grund var unionen, som fik hele sagen mod den tidligere syvdobbelte Tour de France-vinder til at rulle. »Mr. Tygart indrømmede selv i går ifølge flere medier, at det var UCI og ikke Usada eller Wada, der i sin kamp mod doping fangede Floyd Landis og Tyler Hamilton«. »Og netop afsløringen af disse to højt profilerede ryttere, der endte med at de tilstod, satte skred i efterforskningen af Armstrong«, fastslår UCI.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige del om demokraternes fremtid
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.