Med en overbevisende sejr på den 31,6 km lange enkeltstart i San José styrkede forhåndsfavoritten i Tour of California, amerikaneren Tejay Van Garderen (BMC), sin samlede føring og har nu Team Saxo-Tinkoffs australier Michael Rogers 1.47 minut efter sig som som nærmeste rival.
Van Garderen, der fornemmes at have optrådt på den internationale scene i lang tid, men faktisk blot er 24 år, er dermed på vej mod karrierens fornemste resultat.




























