Da Danmarks mest hædrede idrætsudøver i 2012, OL-guldvinderen i omnium Lasse Norman, i aftes besluttede sig for at sætte sit navn på en professionel kontrakt med WorldTour mandskabet Garmin-Sharp mandskab, som træder i kraft ved årsskiftet, foregik et tilsvarende hændelsesforløb i Holland.
Her var det den ligeledes 21-årige Dylan Van Baarle, der bandt sig til det professionelle firmahold styret af Jonathan Vaughters og med danske Johnny Weltz i sportsdirektørstaben, og dermed videreføres den indkøbspolitik, som det amerikanske cykelkollektiv har praktiseret de seneste sæsoner, hvor det med engagementer af unge himmelstormere verden over har udviklet sig til en sand talentfabrik.






























