Efter et 2012, hvor han ikke vandt et eneste løb, er den norske veteran Thor Hushovd (BMC) ved at runde en sæson af, der har budt på helt anderledes succesmættede oplevelser.
I dag hyldedes han således for niende gang i år, da han susede over stregen som vinder af 1. etape i det 28. og sidste WorldTour arrangement Tour of Beijing.




























