I en uhyre tæt duel mellem to af sidste sæsons VM-bronzevindere i 4 km holdforføgelsesløb trak 19-årige Mathias Møller det længste strå, mens den et år ældre Casper Folsach måtte se sig slået med et enkelt point, da det her til aften i Ballerup Super Arena gjaldt det danske mesterskab i omnium.
Sidste sæson erobrede en tredje af de danske medaljevindere fra verdensmesterskaberne i den kollektive tempoudfordring, Lasse Norman, DM-titlen i den disciplin, hvor han er regerende olympisk mester, men en træningssamling med hans amerikanske arbejdsgiver Garmin-Sharp forhindrede ham i at forsvare titlen.




























