Både australieren Michael Rogers, der var tiltænkt en hovedrolle som hjælper for Alberto Contador i Team Tinkoff-Saxos massive Tour de France satsning til sommer, og belgieren Jonathan Breyne, som efter et par sæsoner på 2. divisionsholdet Crelan-Euphony, indtil forleden havde udsigt til en frisk start på det lavere rangerende To-Win Josan mandskab, befinder sig lige nu i identiske, penible situationer.
Begge har afleveret dopingprøver indeholdende clenbuterol, og begge klynger sig nu til at kunne bevise, at det forbudte stof uden deres vidende er blevet tilført deres respektive organismer i forbindelse med konkurrencer i Kina.



























