Væsentligt mere gult end blåt i forhold til tidligere, Tinkoff placeret over Saxo Bank, men ellers bød det dress, som hovedparten af rytterne på det fortsat dansk baserede professionelle cykelmandskab for første gang trådte an i her til formiddag, ikke på de store forandringer efter ejerskiftet fra Bjarne Riis til den russiske milliardær Ole Tinkov.
Men for en af truppens aktører var der tale om en så gennemgribende forvandling af trikoten, at det nok tager en rum tid, før specielt de hjemlige cykelentusiaster vænner sig til den.




























