Efter en langstrakt kvalifikationsperiode, der har varet fra sæsonens første Post Cup-afdeling i Herning 26. april til og med de netop overstående danske mesterskaber i Faaborg og i alt har omfattet 11 arrangementer, har tre af de fem hjemlige hold med status som Continental Team, hvilket vil sige, at de opererer i den internationale 3. division, sikret sig den stærkt eftertragtede udtagelse til Post Danmark Rundt.
De tre, der slap gennem nåleøjet til begivenheden, som afvikles fra 6. til 10. august, er CULT Energy Vital Water, Team TREFOR-Blue Water og Riwal Cycling Team.




























