Hverken en hjernerystelse under træningslejren på Mallorca i januar eller sygdom og styrt i et Baskerlandet Rundt præget af barske klimatiske forhold i begyndelsen af denne måned kan ændre Chris Anker Sørensens opfattelse af, at han fået en perfekt start på den sæson, der ventes at nå den foreløbige kulmination med sommerens Tour de France-debut.
Den tre uger lange styrkeprøve på de franske landeveje fylder allerede en del i den 24-årige danskers bevidsthed, og stemmen signalerer umiskendeligt spændingsmættede forventninger, når talen falder på Touren.



























