I et åndeløst spændende klassikershow sikrede den 30-årige belgier Nick Nuyens for andet år i træk Bjarne Riis triumfen i Flandern Rundt, da han i en tremands spurt overtrumfede franskmanden Sylvain Chavanel (Quick Step) superfavoritten Fabian Cancellara (Leopard-Trek) efter de 258 km fra brugge til Meerbeke. Cancellara, der havde været finalens lysende hovedperson med endnu en fornem opvisning i aggressiv kørsel, som længe pegede frem mod, at han skulle gentage triumfen fra 2010, måtte erkende, at han i dag var oppe mod overmagten. Cancellara prøvede til det sidste Men samtidig må det konstateres, at den 30-årige schweizer til det sidste forsøgte at gribe ud efter lykken. Med tre km tilbage satte han sin sidste offensiv ind, og kun Nuyens og Chavanel formåede at gå med. De tre fulgtes den sidste strækning, og endnu engang prøvede Cancellara at nedkæmpe modstanderne ved at åbne spurten. Heller ikke denne ultimative satsning var Cancellara imidlertid i stand til at føre succesrigt til ende. Nuyens lå perfekt på hjul, og han gik uden de store problemer forbi schweizeren, mens Chavanel forgæves søgte at hente belgieren. Nuyens på toppen af sin karriere Nuyens, der inden denne sæson kom til Saxo Bank-SunGard, var på forhånd regnet blandt outsiderne, og sejren kommer langt fra som en sensation, eftersom han i ugerne op til Flandern Rundt har vist glimrende form. I forrige uge slog Nuyens til i Dwars door Vlaanderen på en dag, hvor han havde kunnet læse i aviserne, at han af en af hjemlandets eksperter betragtede som en færdig mand. Nu står han på toppen af sin karrieren med det absolut fornemste resultat på generaliebladet. Blev blæst af sted i starten Rytterne blev fra start blæst af sted med vinden i ryggen, og det høje tempo gjorde det uhyre vanskeligt at få etableret et effektfuldt fremstød. På den første time tilbagelagdes 49,7 km, men kort efter dalede farten en anelse, og det benyttede fem mand sig af til at iværksætte den offensiv, der kom til at præge en stor del af løbet. Englænderne Roger Hammond (Garmin Cervélo) og Jeremy Hunt (Sky), hollænderen Stefan Van Dijk (Verandas Williams), australieren Mitchell Docker (Skil-Shimano) og franskmanden Sébastien Turgot (Europcar) fandt sammen, og i feltet var der tilsyneladende enighed om, at de skulle have lov til at prøve lykken. De nåede op på at have knap otte minutters forspring, før der blev reageret bagude. Da det første skete, reduceredes afstanden systematisk, men der var intet hastværk med at hente kvintetten. Prøvede at sætte Cancellara under pres På Oude Kwaremont, da alvoren i løbet så småt begyndte, måtte Van Dijk og Hunt opgivet at følge de tre andre, mens Sylvain Chavanel havde iværksat en solooffensiv. Det var et af flere åbenlyse forsøg på at sætte Fabian Cancellara og Leopard-Trek under pres, men umiddelbart var der ikke optræk til, at det skulle lykkes. Chavanel og australieren Simon Clarke (Astana) nåede op til Hammond, Docker og Turgot på vej frem mod Koppenberg, mens feltet splittedes med blandt andre den belgiske mester Stijn Devolder og Saxo Bank-SunGards trumf Nick Nuyens i den bagerste del. Chavanel angreb alene Der skabtes imidlertid atter samling efter Koppenberg med knap 75 km til mål, og de eneste, der holdt stand helt i front, var Clarke og Chavanel. De to fightede ufortrødent videre, og efter Eikenberg med 62 km til mål fik de følgeskab af nordmanden Edvald Boasson Hagen (Sky) og hollænderen Lars Boom (Rabobank). Molenberg 47 km fra mål brugte Sylvain Chavanel til al at satse alene, men kort efter skete det altafgørende i løbet, da Cancellara lukkede op for turboen. Egentlig var det Tom Boonen, der forcerede, efter at først Thor Hushovd havde skruet tempoet i vejret. Boonen spurtede forbi den norske verdensmester, men med på hjul var Cancellara og italieneren Filippo Pozzato (Katusha). Satsede alt på Leberg Cancellara holdt sig imidlertid ikke længe i skyggen, og mens schweizeren på Leberg med godt 40 km til mål susede forbi Chavanels tidligere ledsagere, som befandt sig på mellemhånd, blev Boonen og Pozzato hængende i det selskab. Det betød, at gruppen, som forfulgte Chavanel og Cancellara foruden Boonen og Pozzato kom til at bestå af Boasson Hagen, Boom samt belgierne Greg Van Avermaet (BMC) og Björn Leukemans (Vacansoleil). De blev dog hentet af et større felt på Valkenberg, men forude var løbet tilsyneladende kørt. Cancellara koncentrerede sig maksimalt om sin egen indsats og bekymrede sig hverken om forfølgere eller om, at han havde Chavanel siddende klinet til sit baghjul. Gilbert tog chancen på sidste stigning Men som ved et trylleslag ændrede løbet totalt karakter frem mod Muren i Gerardsbergen. Feltet eliminerede lynhurtigt det forspring på lige under et minut, som de fleste regnede med skulle have dannet grundlaget for endnu en Cancellara sejr, og på selve den stejle stignings bumpende brosten, blev Cancellara og Chavanel hentet. Dermed var der åbnet for et helt nyt scenario. Philippe Gilbert tog chancen på den sidste stigning, Bosberg, og fik straks et hul til konkurrenterne, men de 12 km til mål var for meget for belgieren. Han blev efter tre km først hentet af en sekstet med blandt andre Cancellara, og umiddelbart efter fordobledes førergruppen. Adskillige forsøgte sig, og det var Cancellara, der fremkaldte den sidste splittelse med sit fremstød tre km fra mål, som kun Chavanel og Nuyens var i stand til at svare igen på.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Det var et megachok, da hun fik diagnosen, for hun var det mest friske menneske, der altid var i bevægelse«
-
Muligt kæmpelæk udstiller kinesisk svaghed
-
En lille, men alligevel stor, forandring er på vej på din lønseddel
-
Trump trækker Elvis Presley ind i kampen om USA's historie og får hård kritik
-
Samme dag, som Trump truede med at udslette Iran, kom en techkæmpe med en advarsel, der kan være endnu mere alvorlig
-
Pia Olsen Dyhr ser kun én mulighed efter K-melding
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
»Jeg tvivler på, Europa kan blive militært magtfuldt uden en rigtig krig«
Lyt til artiklenLæst op af Sebastian Stryhn Kjeldtoft
00:00
Hvad skal du lytte til?
Politiken laver masser af lyd, og her har vi samlet det hele til dig. Lyt til store lydfortællinger og hør vores journalister læse artikler op.
Kom med indenfor i nørdernes paradis i en spejderhytte tæt på en kyststrækning
Lyt til artiklenLæst op af Sune Højrup Bencke
00:00


























