Mens opgøret mellem aspiranterne til topplaceringerne i den samlede stilling i Tirreno-Adriatico i går indskrænkede sig til den absolut medrivende, men meget korte og hektiske finale på de sidste to kilometer op til målet i Chieti, er der udsigt til en styrkeprøve af en ganske anderledes karakter, når det italienske arrangement i dag fortsætter med 196 km fra Martinsicuro til Prato di Tivo. For her er der tale om løbets kongeetape, hvor der skal udkæmpes et reelt bjergslag, som giver mulighed for ganske anderledes markante tidsforskelle end de, der registreredes i går. To store bjerge på de sidste 50 km Det er på de afsluttende godt 50 km, det for alvor går løs. Her præsenteres deltagerne indledningsvis for en 20 km lang stigning op til toppen af Piano Roseto i 1.227 meters højde. Dette første reelle bjerg i løbet er ganske vist ikke overvældende stejlt – den gennemsnitlige procent ligger på 4,7 – men længden af klatreturen skal nok tære på kræfterne. Fra toppen er der endnu 34 km til mål, og umiddelbart efter nedkørslen tårner selve finalen sig op. Her handler det om 14,5 km op til Prato di Tivo 1.450 meter over havets overflade, og denne afsluttende færd byder på stigningsprocenter op til 12. Stadig meget tæt i toppen Sandsynligvis er det først på dette bjerg de bedste prøver hinanden definitivt af, og det er her kandidaterne til de endelige podiepladser skal slå til. Endnu ligger de første 25 ryttere inden for et minut i det samlede klassement med amerikaneren Chris Horner (RadioShack-Nissan) på førstepladsen syv sekunder foran tjekken Roman Kreuziger (Astana) og med australieren Cameron Meyer (GreenEDGE), slovakken Peter Sagan (Liquigas), italieneren Danilo Di Luca (Acqua & Sapone) og schweizeren Fabian Cancellara (RadioShack-Nissan) lige efter med minus på henholdsvis 13, 21, 22 og 30 sekunder. Også andre navne som italieneren Vincenzo Nibali (Liquigas), 34 sekunder, spanieren Joaquim Rodriguez (Katusha), 35, italienerne Michele Scarponi (Lampre) og Stefano Garzelli (Acqua & Sapone, begge 41, og sidste års australske vinder Cadel Evans (BMC), 53, trænger sig fortsat på i det overordnede billede. Forstår god omverdenens skepsis Med det dramatiske sygdomsforløb in mente, som Chris Horner har været igennem indenfor de seneste otte måneder, må det betegnes som lidt af et mirakel, at den 40-årige amerikaner går ind tl dagens opgave iført løbets blå førertrøje. »Jeg forstår godt, at mange tvivlede på, at jeg kunne vende tilbage til midt tidligere niveau ikke mindst på grund af den blodprop i lungen, der fulgte som en af eftervirkningerne på styrtet i Tour de France sidste år«, siger Chris Horner, der kort efter sejren modtog en lykønskning fra sin landsmand og tidligere kollega Lance Armstrong. Ser Kreuziger som en farlig rival »I samråd med holdets ledelse valgte jeg at indlede sæsonen her i Tirreno-Adriatico, og jeg fortsætter med endnu et WorldTour etapeløb,Volta a Catalunya, inden jeg tager hjem for at forsvare min sejr fra sidste år i Tour of California«. »I første omgang har jeg nu bevist, at jeg er tilbage ved fuld styrke, og så må vi se, hvad det rækker til på længere sigt«. »Men jeg kunne da godt forestille mig, at kampen om sejren i dette løb udvikler sig til en tæt duel mellem Roman Kreuziger og jeg. Efter min vurdering er vi nogenlunde lige gode både på stigningerne og på tirsdagens afsluttende enkeltstart.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sisse Marie Welling vil have nyt højhus med 35 etager i København
-
Sjældent har man set et nyt dansk navn ramme sit publikum så hårdt og så rent
-
Se den film! Hendes præstation er helt uforglemmelig
-
»Det husker jeg ikke« Trump-ministerens forklaringer i Kongressen skærper presset om Epstein-forbindelser
-
Dua Lipa kom til København, og så begyndte redaktionen at hvæse
-
Nationalbanken: Det vælter ind med højtuddannet udenlandsk arbejdskraft
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Jessica Nielsen




























