Det var ikke mange meter, Magnus Bak Klaris var fra at kunne hente den tredje danske medalje ved VM i spanske Ponferrada. Det endte dog kun med en femteplads efter de i alt 127 kilometer.
Magnus Bak Klaris var ellers med helt fremme ved U19-rytternes linjeløb lørdag, men han blev klemt inde i en massespurt blandt de bedste 35 deltagere, som havde kræfter til at være med i finalen.




























