Drømmen om at gentage sidste års imponerende bedrift i Tour of Hainan brast allerede på 2. etape for den unge hollandske sprinter Moreno Hofland og hans Belkin-mandskab.
I 2013 førte den 23-årige Hofland arrangementet på den kinesiske ferieø fra start til mål og vandt tre af de ni etaper, mens landsmanden og holdkammeraten Theo Bos tog sig af de seks resterende.


























