På tærsklen til årets utvivlsomt mest exceptionelle udfordring, bestigningen af Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro sammen med de øvrige godt 80 ansatte hos Tinkoff-Saxo, har den spanske superstjenre Alberto Contador modtaget Velo d’Or – den gyldne cykel, som hvert år uddeles af det franske Velo Magazine til verdens ypperste rytter.
Det er fjerde gang efter 2007, 2008 og 2009 den 31-årige Contador ved en afstemning blandt eksperter ud over kloden er blevet hædret på denne måde, og Bjarne Riis’ trumf har dermed klart distanceret alle tidligere og nuværende kolleger.




























