Også den anden aften i det københavnske seksdagesløb bød på så hidsige strabadser, at der atter uddeltes alvorlige lussinger til de mindre par, mens styrkeforholdet mellem de bedste fortsat er nogenlunde status quo.
Dog var der markant fremgang at spore hos publikumsfavoritterne i par nr. 7 Alex Rasmussen og Michael Mørkøv, som efter at have været tvunget ind i en noget defensiv rolle i det første døgn for alvor gav beviser på, at de har formatet til at leve op til de store forventninger, der stilles til dem.




























