Efter cirka fem nærmest søvndyssende timer undervejs på 1. etapes 196,5 km i Paris-Nice fra Saint-Rémy-lès-Chevreuse til Contres eksploderede begivenhederne pludselig i et vildt drama, da der manglede 17 km.
Først styrtede en af feltets største stjerner, det belgiske nationalidol Tom Boonen (Etixx-Quick Step) og beskadigede den venstre skulder så slemt, at han måtte udgå, og derefter intensiveredes jagten på dagens to udbrydere franskmændene Thomas Voeckler (Europcar) og Anthony Delaplace (Bretagne-Séché).




























