Længe formede den 181,5 km lange næstsidste etape i Paris-Nice fra Vence til Nice sig som et nervepirrende opgør mellem indehaverren af den gule førertrøje, den polske verdensmester Michal Kwiatkowski (Etixx-Quick Step) og de to førsteudfordrere til hans, trone australieren Richie Porte og waliseren Geriant Thomas fra Sky-mandskabet, men da bataljerne på den krævende, regnvåde rute var tilendebragt, var det en helt anden af aktørerne, der havde tiltvunget sig hovedrollen.
For mens det taktiske spil mellem de to storhold var på sit højeste, greb den 26-årige franskmand Tony Gallopin (Lotto Soudal) ud efter lykken, og i det triste forårsvejr ved Middelhavskysten kunne han storsmilende juble over både etapegevinst og samlet førsteplads.




























