I en medrivende finale på den 186 km. lange 2. etape i Luxembourg Rundt fra Ell til Walferdingen sikrede den 32-årige tysker Linus Gerdemann i dag Cult Energy den fornemste triumf siden Danmarks eneste fuldt professionelle cykelmandskab op til denne sæson avancerede til det næstbedste internationale selskab.
I en duel med hollænderen Marc de Maar (Roompot) trak Gerdemann på overbevisende manér det længste strå, da de to nåede sammen til mål med et forspring på 37 sekunder til de nærmeste forfølgere belgieren Jelle Wallays (Topsport Vlaanderen) og hollænderen Hubert Duyn (Roomnpot).



























