Efter at den 23-årige franske favorit, Bryan Coquard, og hans Europcar-mandskab fuldstændig forspildte alle chancer på gårsdagens 1. etape i Route du Sud, blev der taget grundigt revanche på anden dagens 141 km fra Auch til Saint Gaudens.
Her levede Coquard i finalen fuldstændig op til forventningerne om at være feltets hurtigste afslutter, da han i spurten klart afviste landsmændene Quentin Jauregui (Ag2r-La Mondiale) og Armindo Fonseca (Bretagne-Séché), mens den franske sejrherre fra i går Steven Tronet (Auber 93) beholdt førertrøjen.




























