Målsætningen om at være med fremme i finalen levede de danske U23-ryttere op til, og helt efter planen var det også den 21-årige Alexander Kamp, der skulle satses på, hvis en større gruppe kom samlet hjem i det 162 km lange opgør om medaljerne ved verdensmesterskaberne i Richmond.
Men mere end en yderst hæderfuld femteplads blev det ikke til for den 21-årige Kamp, da franskmanden Kevin Ledanois kunne juble over guld efter et vellykket fremstød på den sidste af de 10 omgange, som styrkeprøven omfattede.




























