To år efter at have sat punktum for sin professionelle karriere tiltræder Anders Lund 1. januar det job som U23-landstræner i Danmarks Cykle Union, der blev ledigt, da Morten Bennekou besluttede sig for at søge nye udfordringer på det tyske WorldTour-mandskab Team Giant-Alpecin.
»Jeg er helt sikker på, at Anders bliver en stor gevinst for os«, fastslår DCU’s sportschef Lars Bonde i en pressemeddelelse fra unionen.




























