For et af den internationale cykelsports mest lysende og alsidige talenter har 2015 fået en særdeles deprimerende afslutning.
Den 22-årige schweizer Stefan Küng, der sin unge alder til trods allerede har markeret sig som VM-guldvinder både på bane og landevej, er nemlig blevet diagnosticeret med mononukleose, den såkaldte kyssesyge, hvilket betyder, at han tvinges til at ligge fuldstændig stille i en endnu ikke nærmere fastlagt periode.




























