Med sin anden totalt suveræne spurtopvisning på fire dage i Dubai Tour bortvejrede tyskeren Marcel Kittel (Etixx-Quick Step) enhver tvivl om, at han er tilbage til det niveau, der i fire sæsoner til og med 2014 fremhævede ham som en af de mest sejrrige aktører på den internationale cykelscene.
Dermed kunne det belgiske kollektivs danske sportsdirektør Brian Holm lade champagnepropperne springe med ekstra styrke.


























