I skærende kontrast til gårsdagens jubelscener efter bronzetriumfen med 4 km forfølgelsesholdet var det en sammenbidt og absolut ikke snakkesalig Lasse Norman, der kom ned fra banen efter den første af de seks afdelinger i dysten om VM-titlen i omnium.
Og den 24-årige danskers åbenlyse ærgrelse er forståelig, for på Londons olympiske velodrom, der var hans lykkearena både i går og for fire år siden, da han erobrede OL-guld i cykelsportens mangekamp, var han var meget tæt på at få den værst tænkelige start.




























