Med sølvet til Jakob Fuglsang samt bronzen til 4 km-forfølgelsesholdet og Lasse Norman blev Danmarks Cykle Union det mest medaljevindende specialforbund ved OL i Rio.
Men hvor den sportslige succes også på andre områder end det olympiske er uomtvistelig, har det inden for de seneste år i høj grad knebet med at få styr på de økonomiske og organisatoriske forhold.




























