Med den 28-årige litauer Ramunas Navardauskas som vinder af den 11,9 km lange enkeltstart i Vuelta de San Juan, tilførtes denne 3. etape et historisk skær, idet resultatet dermed markerede den første sejr til det nyetablerede mandskab med WorldTeam-licens.
Holdet, der økonomisk understøttes af kongefamilien i oliestaten ved Den Persiske Golf, og som har været genstand for heftige diskussioner på grund af landets dubiøse forvaltning af menneskerettighederne, lancerer i det argentinske arrangement italieneren Vincenzo Nibali som sin store stjerne, men det blev altså den rutinerede litauer, som sikrede sin den første appelsin i turbanen i det arabiske eventyr.




























