Da den 26-årige australier Rohan Dennis (BMC) i fredags indledte Giro d’Italia, lød målsætningen på, at de tre uger på de italienske landeveje skulle give det første fingerpeg om, hvorvidt hans langsigtede satsning på at udvikle sig til en rytter, der en dag kan gøre sig håb om at vinde en af de store rundture, har en realistisk baggrund.
I den plan indgik naturligvis jagten på en topplacering i den aktuelle styrkeprøve, men hvor den stræben led en krank skæbne, da Dennis på grund af et slemt styrt satte 5.22 minutter til i går, lever drømmen i bedste velgående om ud i fremtiden at kunne gøre englænderen Bradley Wiggins kunsstykket efter.




























