Med en finaleklatretur på 11,8 km op til målet ud for det imponerende kloster Santuario di Oropa i 1.142 meters højde tages i dag på den 131 km lange 14. etape med udgangspunkt i legenden Fausto Coppis fødeby Castellania hul på den afsluttende, bjergrige fase af Giro d’Italia nr. 100.
Umiddelbart giver denne udfordring ikke anledning til bekymring hos den hollandske indehaver af den lyserøde førertrøje Tom Dumoulin (Team Sunweb), selv om han er forberedt på, at stigningen indbyder rivalerne til angreb.


























