Nogle år inden, der for alvor var blevet lagt mærke til hollænderen Tom Dumoulin på den internationale cykelscene havde colombianeren Carlos Betancur længst markeret sig på højeste niveau som et af de mest lysende talenter.
Men hvor den nykårede Giro d’Italia-konge støt og roligt fortsatte sin positive udvikling, bevægede sydamerikanerens præstationskurve sig ud på så voldsom en tur i rutsjebanen, at der flere gange næredes frygt for, at han havde forspildt alle sine åbenlyse muligheder.




























