På mange måder kaster de to superstjerner Peter Sagans (Bora-hansgrohe) og Mark Cavendishs (Dimension Data) manglende tilstedeværelse lange skygger over fortsættelsen af Tour de France.
Dels efterlader de et sportsligt savn i kraft af deres uomtvistelige kvaliteter, dels er det et oplagt tab for løbet at skulle undvære to aktører, som ligger helt i top på listen over den krævende idræts publikumsmagneter.


























