I en dramatisk massespurt, hvor belgieren Oliver Naessen (AG2R) satsede så voldsomt i den sidste kurve, at han skred ud og styrtede, mens landsmanden Jürgen Roelandts (BMC) susede over stregen som vinder for første gang i fem år, holdt Danmarks førende etapeløbsrytter Jakob Fuglsang (Astana) sig ude af problemer og fuldendte sin uhyre lovende sæsonstart i Vuelta Valenciane med den samlede tredjeplads.
Også den 37-årige tilbagevendte spanske stjerne Alejandro Valverde (Movistar) klarede sig gennem den 135 km lange afsluttende etape fra Paterna til Valencia uden de store vanskeligheder, selv om rytterne blev budt på barske betingelser med øsende regn, da de blev sendt af sted..





























