Quimper, der med sine 65.000 indbyggere er hovedbyen i Finistère-departementet, figurerede første gang på Tour de France-kortet for 60 år siden, men dengang var det som startby for en etape, der sluttede i Saint-Nazaire med en af Frankrigs store cykelhelte André Darrigade som vinder.
Den første sejrherre i Quimper var australieren Phil Anderson, der i 1991 slog til i spurten 6 sekunder foran hovedfeltet, da en kvartet nåede først til mål efter de 207,5 km, som var udgået fra Rennes.




























