Egentlig havde Lars Bak aldrig en chance. Da han sammen med fire andre kastede sig ud i et angreb på gårsdagens flade Tour de France-etape blandt vinmarker, klipper og grønne skove nær Nîmes, var det til at forudse, at feltet ville hente udbryderne før eller siden:
For det første oksede de rundt i 35-36 grader under den ubarmhjertige sydfranske sol, der fik selv stillesiddende mennesker til at lide og svede. For det andet var det en af de sidste muligheder for sprinterne til at dyste om en etapesejr. Og for det tredje havde feltet fuldstændig styr på dem, som det så ofte er tilfældet i nymodens cykelsport.
På små tv-skærme fulgte sprinternes sportsdirektør konstant udbruddet i bilerne, og via øreradioerne holdt de konstant deres hold ajour med afstanden. Derfor var det heller ingen sag for hjælperytterne at vide, hvornår de skulle skrue op for tempoet for at køre Bak og hans varmelidende kumpaner ind. En massespurt var planlagt, så sådan blev det.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
