Allerede på den 199 km lange 2. etape fra Benidorm til Calpe slog det samlede klassement i Vuelta a España en gevaldig kolbøtte, hvilket blandt andet resulterede i, at lørdagens sejrrige Astana-kollektiv omkring colombianeren Miguel Angel Lopez og Danmarks bedste professionelle cykelrytter Jakob Fuglsang krakelerende fuldstændig.
Efter det indledende holdløb besatte det kasakhiske mandskab de seks første pladser i det samlede regnskab med Lopez i den røde førertrøje, men den måtte sydamerikaneren aflevere til ireren Nicolas Roche (Team Sunweb), mens Lopez’ landsmand Nairo Quintana (Movistar) kunne juble over etapegevinsten i feriebyen ved den spanske Middelhavskyst.


























