Ganske som i lørdagens Giro dell’Emilia var Danmarks højst placerede rytter i det globale hierarki Jakob Fuglsang (Astana) med fremme i finalen i den 99. udgave af det 197,8 km lange Tre Valli Varesine fra Saronno til Varese, og han sendte dermed lovende signaler om, at han også vil være med til at præge begivenhederne i det sidste af sæsonens fem store monumenter Il Lombardia på lørdag.
Det vil utvivlsomt også verdensranglistens nr. 1 sloveneren Primoz Roglic (Jumbo-Visma), der gentog triumfen fra Giro dell’Emilia og på de sidste 500 m distancerede rivalerne og passerede målstregen i Varese med et forspring på 3 sekunder til den gruppe på 20 mand, som Jakob Fuglsang var en del af.


























