Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

De fire nykårede danske euriopamestre i 4 km holdforfølgelsesløb fra venstre: Lasse Norman Hansen, Julius Johansen, Frederik Rodenberg og Rasmus Lund Pedersen.

Cykling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Suveræn dansk guldopvisning ved EM, hvor verdensrekorden glippede med ét sekund

Danmark var aldrig truet af den italienske finalemodstander i kampen om europamesterskabet i 4 km holdforfølgelsesløb, hvor den rød-hvide kvartet kørte på 3.49.113 minutter.

Cykling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med en total nedkæmpning af de italienske finalemodstandere sikrede det danske 4 km forfølgelseshold bestående af Lasse Norman Hansen, Julius Johansen, Frederik Rodenberg og Rasmus Lund Pedersen sig for første gang i historien guld ved europamestertskaberne på velodromen i den hollandske by Apeldoorn.

Italien havde valgt at skifte den stærke læandevejsrytter Simone Consonni ud med Michele Scatezzini, men det ændrede ikke på styrkeforholdet mellem de to nationer, der allerede efter gårsdagens kvalifikationsrunder klart pegede i dansk favør.

Fra de første mellemtider var den danske kvartet i front, og mod slutningen havde danskerne frit udsyn til bagenden af det italienske mandskab.

Så småt var næsen sat op efter også en verdensrekord, efter at Danmark i går noteredes for 3.48.762, hvilket kun var cirka 7 tiendedele af et sekund fra den hidtil bedste tid i verden på 3.48.012 minutter sat af australierne Leigh Howard, Sam Welsford, Kelland O’Brien og Alex Porter ved verdensmesterskaberne i den polske by Pruszkow 28. februar.

Mellemtiderne antydede en rekord

Undervejs i aftenens match var der antydning af, at rekorden var inden for rækkevidde, men det glippede med lidt over et sekund, da danskerne fuldførte i 3.49.113, hvilket stadig er en af de absolut allerbedste tider, der nogensinde er registreret, og den italienske afmagt fremgår af sluttiden på 3.54.117.

Selv om Danmark ikke kan fremvise imponerende meritter i holdforfølgelsesløb ved europamesterskaberne af den simple grund, at de kun sjældent har indgået i den rød-hvide landsholdssatsning, var det faktisk anden gang, et dansk 4 km hold havde kæmpet sig frem til finalen.

Det skete også for otte år siden, og dengang dannede Apeldoorn ligeledes rammen om begivenheden.

Men i 2011 måtte Lasse Norman, Casper Folsach, Rasmus Quaade og Michael Mørkøv se sig besejret af Storbritannien. Her ved dette EM måtte briterne tage til takke med bronze, da de i det medaljeopgør noteredes for 3.51.428 mod Tysklands 3.54.278.

Alt sigter frem mod OL i Tokyo

Alt er for det succesrige mandskab styret ind mod OL i Tokyo med VM i Berlin i slutningen af februar som et højdepunkt undervejs.

Men hvad der sker efter opgaven i Japan, står hen i det uvisse. Alle aftenens danske medaljevindere har ganske vist alderen til at kunne stile mod endnu et OL, men samtidig befinder de sig også på et punkt i deres karrierer, hvor landevejen lokker med helt anderledes indbringende jobmuligheder, end banen kan tilbyde.

Både juniorverdensmesteren på landevej fra 2017 Julius Johansen, der fyldte 20 år i september, Frederik Rodenberg på 21 og den i øjeblikket skaderamte Niklas Larsen, 22, prøver næste sæson lykken på det ny norske 2. divisionshold Uno-X, og det kan meget vel vise sig at være begyndelsen på et væsentligt større landevejseventyr.

Lasse Norman, der fik sit bragende internationale gennembrud med OL-guld i omnium for syv år siden i London, er med sine 27 år truppens klart ældste og har allerede godt gang i landevejen på det belgiske 2. divisionshold Corendon Circus med ambitioner om at nå videre i den sammenhæng, men det er fremtidsudsigter, som ikke står i vejen for det olympiske mål.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kan også levere uden to faste støtter

Mens vinderen af årets PostNord Danmark Rundt og sølvvinderen fra U23 EM på landevej Niklas Larsen givetvis melder sig under fanerne igen, er situationen væsentligt mere problematisk for Casper Folsach, der umiddelbart inden det store hjemlige etapeløb i august måtte indstille aktiviteterne på grund af hjerteproblemer.

Den 26-årige Folsach, der har gjort hele turen med sammen med Lasse Norman siden starten på det aktuelle projekt, var på mange måder at betragte som truppens samlingspunkt, og han er stadig uhyre engageret i arbejdet omkring holdet uden selv at kunne sidde på cyklen.

Det er i allerhøjeste grad også med til at understrege kvaliteten af det ryttermateriale, landstræner Casper Jørgensen har samlet omkring sig, at det selv uden de to væsentlige skikkelser har kunnet lade sig gøre at levere så fremragende en præstation i Apeldoorn.

Siden Norman og Folsach sammen med Rasmus Quaade og Mathias Møller erobrede bronze ved VM i Minsk 2013, har der kun været to væsentlige smuttere – i 2015 i Paris-forstaden Saint Quentin-en-Yvelines og to år senere i Hongkong.

Ingen af stederne hjemførtes tilfredsstillende resultater med den lille krølle på kendsgerningerne, at holdet i Hongkong var udsat for uheld.

Bronze ved både VM og OL samme år

I 2014 i Cali hentede Norman, Folsach, Quaade og verdensmesteren fra 2009 Alex Rasmussen sølv. I 2016 var Niklas Larsen og Frederik Rodenberg trådt ind på scenen, og de sørgede sammen med Norman og Folsach for bronze ved VM i London for nogle måneder senere at gentage den bedrift ved OL i Rio, hvor også Rasmus Quaade var med i truppen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I 2018, da verdensmesterskaberne afvikledes på den aktuelle EM-velodrom i Apeldoorn, var Lasse Norman midlertidigt trådt ud af banelandsholdet for at koncentrere sig om landevejen, uden at det dog hindrede Casper Folsach, Niklas Larsen, Frederik Rodenberg og Julius Johansen i atter at sikre Danmark bronze.

Og det var også en medalje af det metal, den tilbagevendte Lasse Norman scorede sammen med Folsach, Julius Johansen og Rasmus Lund Pedersen ved VM i slutningen af februar i den polske by Pruszkow med de glade danske minder fra 2009, da det blev til guld i både holdforfølgelsesløbet – Alex Rasmussen, Jens-Erik Madsen, Michael Færk og Casper Jørgensen - og i parløbet – Michael Mørkøv og Alex Rasmussen – mens Daniel Kreutzfeldt kørte sølv hjem i pointløbet.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden