Trods den overvældende succes for 4 km holdet i Berlin er der langt fra nogen garanti for, at dette formidable, verdensrekordsættende element i dansk banecykling bestående af Lasse Norman Hansen, Frederik Rodenberg, Julius Johansen og Rasmus Pedersen - med Niklas Larsen foreløbig skaderamt på sidelinien - bliver synderligt langtidsholdbart i VM-sammenhæng.
Og noget tilsvarende gælder for den femte dansker, Michael Mørkøv, der i den tyske hovedstad fik regnbuetrikoten trukket over landsholdsdragten efter den storslåede opvisning i parløbet sammen med Lasse Norman.


























