I sin første opgave efter det storslåede forår med sejr i både Flandern Rundt og E3 Harelbeke leverer den dobbelte danske mester Kasper Asgreen (Deceuninck-Quick Step) nu en måned senere nye imponerende præstationer i det portugisiske etapeløb Volta ao Algarve.
På dagens 20,3 km lange enkeltstart med Lagoa som centrum sikrede den 26-årige dansker sig således sæsonens tredje gevinst, da han på den sidste halvdel af distancen forcerede så stærkt, at han nåede til vejs ende i 23,52 minutter – gennemsnitshastighed 51,034 km/t – hvilket var 3 sekunder hurtigere end portugiseren Rafael Reis (Efapel), mens franskmanden Benjamin Thomas (Groupama-FDJ) var slået med 9 sekunder.




























