Næppe nogen, der overværede det vildt begivenhedsrige og herligt underholdende VM-løb i Flandern, kan være uenig i, at den 29-årige franskmand Julian Alaphilippe fortjente triumfen efter sin uophørligt aggressive og kompromisløst dristige kørsel i den afsluttende fase.
Flere gange søgte franskmanden at fremtvinge en afgørelse inden den offensiv, der med lidt over 17 kilometer tilbage viste sig at være den lykkebringende.




























