Seks af Danmarks mest unge, lovende landevejsryttere stiller til start, når Den International Cykelunions nyskabelse, Nations Cup for U 23-ryttere, i morgen indledes med det tre dage lange Grand Prix Portugal.
Løbsserien, der omfatter i alt seks arrangementer – de andre er La Cote Picarde 18. april, Liége-Bastogne-Liége 21. april, Giro delle Regioni fra 26. april til 1. maj, Grand Prix Tell fra 22. til 26. august og Tour de l’Avenir fra 6. til 15. september – skal danne grundlag for en U 23 verdensrangliste, og den vil give et langt bedre indtryk af styrkeforholdet mellem landene frem mod VM, end det hidtil har været muligt at danne sig.




























