Fra 12. maj optræder enkeltstartsverdensmesteren Fabian Cancellara som Team CSC’s kaptajn i Giro d’Italia, med målrettet jagt på den rosa førertrøje for øje.
Og den sidste forberedelse til den italienske rundtur foregår på de danske landeveje, idet den 26-årige schweizer er med i den trup, som repræsenterer CSC i GLS Express Grand Prix i Herning 5. maj og Colliers Classic dagen efter i Århus.




























